Aabne Brev adskillige Bestillinger udi Baahuus Len anrørendes.

C. IV. G. a. v., at eftersom en Deel vores bønder [paa] Ordost og Thjørn udi Viken nogle Gange hos os underdanigst haver angivet adskillige Førurettelser, som de formener sig af os elskelige Hr. Jens Sparre, Ridder, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Baahhus, saavel som Lagmanden, Fogden, Lagrettet, den soren Skriver og Bondelensmanden der sammesteds [at] vœre vederfaret, da, efterdi vi naadigst [forfare], forne Bønder ikke alene vrangeligen saadant at have angivet og intet nu havde for os at lœgge udi Rette deres Angivende med at stadfœste, uden deres egne indlagde Supplicationer og Klage og nogle Bœnkebreve saa og et ulovligtThingsvidne, med hvilke de have formeent alle lovlige imod dennem gangne Domme, Thingsvidner og egne Bekjendelser at svœkke og igjendrive, hvorfor vi de forbete Hr. Jens Sparres, Lagmandens, Fogdens, Lagrettets, den soren Skrivers og Bondelensmandens, som af Bønderne indstevnte ere, Ulempe herudi ikke haker kunnet i nogen Maader befinde, meden eragte billigt, at Hr. Peder, Prest til Steenkirke, Klovedal og Valle Sogne, saavel som de andre af dennem indstevnede Lagmand, Lagrettesmænd, Sorenskriver og Bondelensmanden Hans Rasmussøn i Vreland en billig og her beviist Kost og Tæring skal igjen gives af de, som vidende deres Bomærke haver for deres Stemplingsbreve sat, og sœrdeles de, som intet udgiver til Slottet og dog klaget haver, hvilken den største Andeel efter deres Formue billigen skal udgive. Belangende Fogden, Erik Jenssøn, som berettes at skulle paa Thinget forurettet Olaf Skrœder i Svanvik, skal staa til Rette efter Loven, saafremt han derfore bliver tiltalt. Dernœst, efter vi naadigst forfarer, forbete Bønder ganske ulovlige at have procederet og saaledes, at vi vel Føie og Aarsag havde dennem at lade staa til Rette efter Norges Lov for Oprør og Mytteri, dog ville vi det naadigst saa vidt formilde, at de, som Thingbud udskaaret haver, skal tiltales efter Norges Lov og staa derefter til Rette, dog paa deres Liv ville vi dennem naadigst have forskaauet, saa de derpaa intet skulle lide. Alle de andre, som befindes Kongens Thing at have besøgt, skulle derfore bøde hver dennem til os saa meget som en sedvanlig Skat, 1 Rigsdaler in specie. De Forløftesmœnd, efterdi de tvende, som de ginge i Borgen fore hos os, selv sig haver stilt for Retten, ville vi saadanne deres Forløfte have eftergivet. For det sidste, eftersom Bønderne i forne Baahuus Len til os underdanigst haver suppliceret, til forne vort Slot Baahuus at de for Veed at yde maatte forskaanes, saa, efterdi saadant af Arilds Tid vœret haver, kan det dennem ikke efterlades, dog ere vi naadigst tilfreds, at de øde ny optagne Gaarde noget maa paalœgges og derimod de fattigste af Indland saa meget forskttanes. For det andet belangendes Strygmaal, da, efterdi det er Kronens Indkom og befindes af Alders saaledes [at] have vœret, kunne vi Jordebogen ikke lade mindskes, dog ville vi naadigst videre derom lade forfare og saaledes anordne, at ingen videre skal besverges end at udgive den Rettighed, som af Alders dennem paalagt og de med Rette pligtig er, og skal herefter al Knuggen Og Skudden vœre afskaffet og Bonden selv maale som sedvanlig. Belangendes Veed til Brønden, da, naar den saa dyb er, som Befœstningens Nødtorft udkrœver, skulle Bønderne blive for saadan Udgift forskaanet. Hvad Oxehavre belanger at høste, da, efterdi Bønderne paa Ordost og Thjørn ingen anden Høst for os og Kronen have, skulle de alene herefter høste samme Oxehavre, Og skulle de vore Bønder, som til Dragsmark Kloster ligger og paa samme Ordost og Thjørn ere bosiddendes, med dennem vœre samme Havre at høste; dog ville vi naadigst bevilge, at de maa give Penge for samme Arbeide, Manden en Slettedaler, dog dersom de høste ville selv, skal det dennem vœre frit fore og da for samme Pending-Udgift vœre forskaanet; de andre Bønder paa Indland, nemlig i Thorsby, Harestad, Ytterby og Kareby Sogne saa og udi Frekne Gjeld, som ikke haver vœret de Ordost og Thjørne Bønder’ følgagtige i deres Mutvillie, skulle for Oxehavre at høste vœre forskaanede; hvorefter de paa begge Sider sig haver at forholde. Belangende den Confirmation, de af Hjertum og Visteland ere begjerendes paa, nogen deres friheder, da, efterdi de udi sidste Ordost-Bønders Mutvillie haver vœret deelagtige, ville vi dennem saadan Confirmation ikke bevilge. Belaugende de fattije Huusmœnd og Strandsiddere, de saa fattige de, at de ikke Skat afstedkomme kunne, ville vi dennem en Skat naadigst have eftergivet. Hvilket forne’ vi naadigst Parterne til Efterretning skriftlig at lade forfatte haver befalet. Kjøbenhavn 24 Januar 1624.